Opgaven går ud på at få eleverne til at digte deres egen korte lille julehistorie, som de så skal læse op for klassen. Der er 3 ord, der skal indgå i historien.
De får udleveret arket med plads til at lave historien, og arkene kan eventuelt hænges op i klassen bagefter.
Der er 10 versioner, med hver 3 nye ord, så det ikke er de samme 3 ord, alle eleverne skal bruge.
Der er også en skabelon i wordformat, så man selv kan ændre på ordene og lave nye udgaver.